Menu

Marius Justesen

image Tager springet fra IFA til Randers FC U13
26. juni 2020 kl. 14:27

Nyeste skud på stammen som tager springet fra IFA til Randers FC U13, er Marius Justesen. Marius har spillet fodbold i IFA i alle ungdomsårene, og det sidste år har han faktisk spillet både U11, U12 og U13 på vores hold. Han har bidraget med en masse på disse hold.

Her følger en udtalelse fra Marius’ trænere igennem flere år, René Thygesen og Casper Ulriksen:
”Det er altid vemodigt at sige farvel til en spiller, men med Marius er det også med en vis stolthed.
Marius har gennem sin tid i I.F. Alliancen udviklet sig til en utrolig komplet spiller. Uanset hvor du placerer ham på banen er han kampafgørende. Marius spidskompetencer er hans teknik og fart, udover det skyder han godt med begge ben, har et godt hovedspil og trækker sig aldrig fra en nærkamp. Han har udover sin egen årgang også hjulpet til på årgangen over og under, hvilket har gjort at han bliver ved med at bygge på og nu er klar til næste skridt op.

Der er ingen tvivl om, at Marius er et stort talent, og vi glæder os alle rigtig meget til at følge hans udvikling.

Stort held og lykke skal det lyde fra hele holdet og trænerteamet”.

Marius, hele klubben ønsker dig alt muligt held og lykke i den blå trøje. Vi håber dog at se dig på LIMO Stadion mange gange i fremtiden for at følge dine kammerater og andre IFA-hold. Den gule og sorte trøje er du altid velkommen til at vende retur i.

Simon Mikkelsen
Formand

Luk